fredag den 28. januar 2011

Tilværelsens ulidelige lethed


                Landskabet i Erongo Mountains er en fryd for øjet, - og hvis man er vild med
              fotografere særprægede landskaber er man kommet rette sted hen. Det er
              slående hvordan dette afrikanske landskab ligner det indre af Australien.

           Klippegrævling med unge på ryggen, det er meget pudsigt at klippegrævlingens
           nærmeste slægninge er Elefanten og Søkoen!     (Procavia capensis)
                                                                                    
                 
                            En ældre Chacma-bavian på sin ensomme udkigspost,  mon denne
                            gamle han tænker på  "Tilværelsens ulidelige lethed" mens den sidder
                            der alene i timevis et godt stykke fra den øvrige flok som talte
                            ca 25 Bavianer.
                            Det er en Savannebavian (Chacma baboon) som lever i det sydlige Afrika.
                            Billedet er fra Erongo Mountains i Namibia.

mandag den 10. januar 2011

Oliventræ


           Det er sandsynligvis verdens ældste Oliventræ i Vouves på det vestlige Kreta, man           
           anslår at det er mere end 3000 år gammelt nok nærmere 4000 år! 
           Det bærer stadig   frugt og regnes for national helligdom i Grækenland, så da der          
           blev afholdt OL i  2004 var det en Olivengren fra dette træ en del af ceremonien i     
           Athen. Skulle man blive sulten eller tørstig er der en Taverna lige ved siden af.

søndag den 9. januar 2011

Welwitschia mirabilis

Foto fra Namibia
Denne unikke ejendommlige ørkenplante som vokser i Namibia og det sydlige Angola er ikke ligefrem en fryd for øjet men er enestående på den måde at Welwitschia mirabilis menes at være et levn fra Jurassic perioden, hvor nøgenfrøede vækster dominerede verdens flora. Den vokser i et ørkenområde hvor det sjældent regner, men den får væde fra en slags Havgus eller tåge der opstår når den kolde havluft fra Atlanten møder den varme Namibiske ørkenluft.
Det var Botanikeren og opdagelsesrejsende Friedrich Welwitsc der i 1859 opdagede den mærkværdige ørkenplante som kan blive ret gammel,- typisk mellem 500 - 1500 år.
Nogle enkelte planter menes at være omkring 2000 år gamle.

Foto fra Namibia


Foto fra Namibia
Namib Naukluft Park -som arealmæssigt er større end Danmark- blev etableret i august 1979 som nationalpark og byder på store variationer, det kan være ørken med sandklitter som kan være 340 meter høje, - eller flad ørken/slettelandskab og lave bjergformationer gennemskåret af kløfter.
Her på dette foto minder udsigten nærmest om et månelandskab, med de lave bjerge hvor nogle har mørke farver og det skyldes at det er ældgamle lavaformationer.

onsdag den 5. januar 2011

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

                    Som vil indeholde fotos fra nær og fjern, landskaber, fugle og  dyr,
                    mennesker og steder, og som regel med lidt ekstra baggrunds-  
                    oplysninger.


Gribskov nord for Esrum sø

Jægersborg Hegn ved Rødebro