onsdag den 8. maj 2013

Sodfarvet Strandskade

       
          Denne strandskade er den eneste ensfarvede mørke strandskade som man kan se i Australien, -
          som art er den hjemmehørende på det Australske kontinent  (endemisk)
       
          Sodfarvet strandskade lever af bløddyr, krabber og andre krebsdyr, søstjerner og søpindsvin, 
          og små fisk, - det lange kraftige næb er et perfekt redskab til den slags fødesøgning.
          Den holder til på stenede og klippefyldte kyster, og er meget aktiv når tidevandet lige har 
          trukket sig tilbage. Som man kan se på billedet er dens kraftige ben lyserøde.
       
          Sodfarvet strandskade er opdelt i en nordlig og sydlig underart ( Haematopus ophthalmicus og      
          Haematopus fuliginosus)  
          
- juli 2012 - New South Wales - Australien -
      
          

søndag den 5. maj 2013

Latterfugl

Nikon FA & Tokina RMC. 400 mm 5,6 (film: Ektachrome 200)

Latterfuglen er en kraftig bygget isfugl , den er udbredt i hele det østlige Australien og kan ses og høres mange steder der. Den er kendt for sin "latter", som den bruger til at markere sit område med.  Den kan høres på ethvert tidspunkt af dagen, men oftest kort efter daggry og lige efter solnedgang. En  Kookaburra begynder med lav kluk-latter som hurtigt går over en høj hæs latter, inden længe følger de andre latterfugle med i "koret". Den er ikke særlig sky over mennesker, og  i  parker og lignende offentlige steder kan man opleve at den uden varsel i hurtigt dyk "snupper" maden ud af hånden på folk.

fredag den 3. maj 2013

Fiskeørn

                      Her i landet er Fiskeørnen en virkelig sjælden ynglefugl, kun et ynglepar
                      i Nordvestjylland  og uregelmæssige ynglende i Østjylland og Nordsjælland.
                      Den kræver gode uforstyrrede redepladser, men pudsigt nok andre steder i verden 
                      f. eks. den Amerikanske østkyst ned til Florida kan man se Fiskeørnen ganske tæt    
                      på mennesker, på trafikerede steder, - nogen gange på redeplatforme i forholdsvis 
                      lav højde, uden at det giver anledning til problemer.
                      
                      Noget lignende gør sig gældende på den Australske østkyst hvor man kan opleve 
                      Fiskeørnenes reder tæt på bebyggede områder og veje. I New South Wales findes
                      ca 120 ynglepar, (jeg kender ikke tallet for Queensland) men der er her tale om    
                      den  østlige underart af Fiskeørnen (cristatus) - det er ret svært at se forskel!
                      
                    
                      Her har et Fiskeørnepar valgt at bygge deres rede på 
                      toppen af en antennemast tilhørende den lokale Brandstation 
                      i  det nordlige Queensland.  -  (maj 2000)