Sodfarvet Strandskade

       

          Denne strandskade er den eneste ensfarvede mørke strandskade som man kan se i Australien, -

          som art er den hjemmehørende på det Australske kontinent  (endemisk)

       

          Sodfarvet strandskade lever af bløddyr, krabber og andre krebsdyr, søstjerner og søpindsvin, 

          og små fisk, - det lange kraftige næb er et perfekt redskab til den slags fødesøgning.

          Den holder til på stenede og klippefyldte kyster, og er meget aktiv når tidevandet lige har 

          trukket sig tilbage. Som man kan se på billedet er dens kraftige ben lyserøde.

       

          Sodfarvet strandskade er opdelt i en nordlig og sydlig underart ( Haematopus ophthalmicus og      

          Haematopus fuliginosus)  

          

- juli 2012 - New South Wales - Australien -

      
          

Latterfugl

Nikon FA & Tokina RMC. 400 mm 5,6 (film: Ektachrome 200)

Latterfuglen er en kraftig bygget isfugl , den er udbredt i hele det østlige Australien og kan ses og høres mange steder der. Den er kendt for sin "latter", som den bruger til at markere sit område med.  Den kan høres på ethvert tidspunkt af dagen, men oftest kort efter daggry og lige efter solnedgang. En  Kookaburra begynder med lav kluk-latter som hurtigt går over en høj hæs latter, inden længe følger de andre latterfugle med i "koret". Den er ikke særlig sky over mennesker, og  i  parker og lignende offentlige steder kan man opleve at den uden varsel i hurtigt dyk "snupper" maden ud af hånden på folk.

Fiskeørn

                      Her i landet er Fiskeørnen en virkelig sjælden ynglefugl, kun et ynglepar
                      i Nordvestjylland  og uregelmæssige ynglende i Østjylland og Nordsjælland.
                      Den kræver gode uforstyrrede redepladser, men pudsigt nok andre steder i verden 
                      f. eks. den Amerikanske østkyst ned til Florida kan man se Fiskeørnen ganske tæt    
                      på mennesker, på trafikerede steder, - nogen gange på redeplatforme i forholdsvis 
                      lav højde, uden at det giver anledning til problemer.
                      
                      Noget lignende gør sig gældende på den Australske østkyst hvor man kan opleve 
                      Fiskeørnenes reder tæt på bebyggede områder og veje. I New South Wales findes
                      ca 120 ynglepar, (jeg kender ikke tallet for Queensland) men der er her tale om    
                      den  østlige underart af Fiskeørnen (cristatus) - det er ret svært at se forskel!
                      

                    
                      Her har et Fiskeørnepar valgt at bygge deres rede på 
                      toppen af en antennemast tilhørende den lokale Brandstation 
                      i  det nordlige Queensland.  -  (maj 2000)

EN TUR PÅ STRANDEN

      På denne spændende strand på Fraser Island verdens største sandø hvor man 
      kan se havskildpadder, Hvidbrystet Havørn, Dingo, - skibsvrag m. m. var 
      der også mulighed for at prøve kræfter med at få en bus fri af sandet.

      (Fraser Island - Qld. Australien)

GRØN  HAVSKILDPADDE  Green sea turtle (Chelonia mydas)

                   Der findes i alt syv forskellige arter af havskildpadder og de er desværre

                   alle truet af udryddelse.

                   Den grønne havskildpadde kan blive 1,5 meter med en vægt af 250 kg.          
                   Men det mest almindelige er en længde på 1 meter og 150 kg.  -
                   Chelonia mydas kaldes  også  "Suppeskildpadde" Den findes i alle de store
                   havområder jorden over, - også i middelhavet findes der en lille bestand. 

          Platycerium superbum er en bregne der vokser på tæerne en såkaldt  epifyt,- 

          bladene kan opnå en længde på 2 meter. Fraser Island har status som verdens 

          største sandø, alligevel er store dele af øen dækket af skov og huser et rigt 
          fugle og planteliv.

Fraser Island Queensland Australien

                                

Fjordterne

                               I løbet af denne måned vil vi se de første fjordterner ankomme til vore 

                               fjorde søer og moser. De er på vej fra deres overvintrings steder i det

                               sydlige og vestlige Afrika.

                              

                               Desværre er fjordternen gået markant tilbage i Danmark,  Der yngler ca. 500 par                    

                               fjordterner her i landet, - og der er et sted mellem 40 og 50 kolonier tilbage i landet, -  

                               specielt i de sjællandske fjorde er tilbagegangen meget tydelig. Ternerne lever

                               overvejende af småfisk, og dem er der ikke så mange tilbage af i fjordene.

                               Der kunne være andre årsager til nedgangen i bestanden, og selv om man ikke

                               kender den præcis årsag, peger nogle på at højere vegetation på ynglepladsen 

                               kunne være en grund til tilbagegangen. Men også uro og  forstyrrelser tæt ved          

                               fjordternernes kolonier kan være en grund til nedgangen.

                               

                               En anden grund til tilbagegangen kunne være at fjordternen ofte yngler tæt

                               på kolonier af hættemåger som ved deres tilstedeværelse giver en beskyttelse

                               for fjordternerne. Men hættemågernes antal er er også faldet kraftigt i de

                               senere år, og det skulle give en negativ effekt for fjordternen.

                                

                               

Sterna hirundo

                             

                               

                             

                                        Fjordternen er en elegant flyver og man vil ofte se den
                                        styrtdykke ned mod vandfladen på jagt efter fisk. -