onsdag den 12. august 2020

Nældens Takvinge


                                         Videoen er taget i Pederstrup, et skønt åndehul tæt ved Ballerup. 
                                         I de gamle blomsterbede mellem de stråtækte længer er der ofte 
                                         et mylder af sommerfuge og insekter! 

torsdag den 3. oktober 2019

Unge Stære i efterårs og vinterdragt

      

                        

fredag den 21. juni 2019

lørdag den 28. juli 2018

Duehale


            
            Dette særprægede møl som hører til familien Aftensværmere (Sphingidae) 
            På latin er navnet: Macroglossum stellatarum og som til  tider kan ses 
            her i landet fra juli til september
  
            Det er set flere steder i Danmark i sommeren 2018. De varme vinde fra 
            kontinentet er nok grunden til at det er kommet til landet. Som man 
            kan se ligner det en Kolibri.  
  
            Det kan ses i Middelhavsområdet og dele af Europa. Grunden til at
            det på engelsk kaldes Hummingbird Hawk-Moth er at det flyver rundt
            med imponerende hastighed op til 45-50 km i timen, står man tæt på 
            kan høres en dyb summen fra dets vingeslag (ca. 80 slag i sekundet) 
            mens det i et brøkdel af et sekund suger nektar op med sin 
            lange snabel inden det flyver videre til næste blomst.

            I Danmark har det fået navnet Duehale på grund af dets 
            fjeragtige pels på bagkroppen.


Læg mærke til Duehalens lange "sugerør" som det bruger til at få nektar op fra blomsterne.
Duehale findes fra den Ibiriske halvø i vest til Japan i øst.
Busken som Duehalen suger nektar fra er Lantana camera.


                                                   Lantana camara
        Denne busk er en art af Verbenaceae - Jernurt som oprindelig stammer fra
         tropisk Mellem-Amerika men som er blevet indført i store dele af verden,
         hvor den bliver ofte bliver anvendt som prydplante,

         Men mange steder steder i subtropiske og tropiske områder betragtes den som en
         invasiv og skadelig plante fordi bladene og blomsterne er giftige, og specielt dens
         måde at udbrede sig på, hvor fugle er med til at sprede planten i store områder, 
         fordi de spiser de mørke modne bær.

         I flere lande bliver den betragtet som en alvorlig trussel mod landets naturlige fauna,
         Men den er bestemt facinerende at betragte, da den virker som en "magnet" for
         fugle og insekter. Den findes også i en anden farve-hybrid en orange udgave
         som kaldes "ildkrone".


   Tidselsommerfugl med lidt "slidte" vinger   (Vanessa cardui)
       Tornsanger der spiser løs af de mange bær  (Sylvia communis)

                                    Grå Fluesnapper med tydelige pande-striber  (Muscicapa striata)






mandag den 28. november 2016

torsdag den 23. april 2015

Nikkende Kobjælde


          Denne flerårige plante af Ranunkelfamilien ses ofte på sand og kalkholdige
          overdrev og kystskrænter hvor der er varme og lys. Nogle steder hvor den                                                                   vokser ude ved kysterne kan den blive fortrængt af den invasive Hyben-rose.
          Det er i april og maj den blomster og den kan ses forskellige steder i Danmark.







onsdag den 11. juni 2014

Tornskade-drossel



        Tornskade-drossel, eller  "Grey Shrike-trush", den latinske betegnelse er "Colluricincla harmonica"  
        Dens fjerdragt er meget afdæmpet med de grå/brune farver.
       
        Men dens sang og kald er kraftig, melodisk og iørefaldende. Den lever af  insekter, edderkopper
        og mindre krybdyr. Den er meget nysgerrig og kommer ofte tæt på mennesker og bebyggelser.
       "Grey Shrike-trush" er udbredt på hele det Australske kontinent.

        Den Gulhalet sorte kakadue på næste billede herunder er den største mørke kakadue med en        
        karakteristisk grov "skurrende" stemme. Den findes i det sydøstlige Australien, og man kan
        også se den tæt ved bebyggede områder.

        De øvrige fugle er almindelige arter som ses mange steder. Bergiusternen på det nederste foto
        kaldes også "Greater Crested Tern" eller "Swift Tern"  (Thalasseus bergii ssp. cristatus)
        Billederne er taget i juli måned som er vinter i Australien.


Grey Shrike-trush -  Lamington national park  Queensland - foto fra juli 2012

Yellow-Tailed black -Cockatoo -  Lamington national park Queensland

Nankeen Kestrel -  Wombarra New South Wales 

Masked Lapwing -  Wombarra New South Wales 

Silver Gull -  Wombarra New South Wales 

Rainbow Lorikeet -  Casuarina  New South Wales 

Crested Tern (Bergius terne)  Byron Bay New South Wales


onsdag den 8. maj 2013

Sodfarvet Strandskade

       
          Denne strandskade er den eneste ensfarvede mørke strandskade som man kan se i Australien, -
          som art er den hjemmehørende på det Australske kontinent  (endemisk)
       
          Sodfarvet strandskade lever af bløddyr, krabber og andre krebsdyr, søstjerner og søpindsvin, 
          og små fisk, - det lange kraftige næb er et perfekt redskab til den slags fødesøgning.
          Den holder til på stenede og klippefyldte kyster, og er meget aktiv når tidevandet lige har 
          trukket sig tilbage. Som man kan se på billedet er dens kraftige ben lyserøde.
       
          Sodfarvet strandskade er opdelt i en nordlig og sydlig underart ( Haematopus ophthalmicus og      
          Haematopus fuliginosus)  
          
- juli 2012 - New South Wales - Australien -
      
          

søndag den 5. maj 2013

Latterfugl

Nikon FA & Tokina RMC. 400 mm 5,6 (film: Ektachrome 200)

Latterfuglen er en kraftig bygget isfugl , den er udbredt i hele det østlige Australien og kan ses og høres mange steder der. Den er kendt for sin "latter", som den bruger til at markere sit område med.  Den kan høres på ethvert tidspunkt af dagen, men oftest kort efter daggry og lige efter solnedgang. En  Kookaburra begynder med lav kluk-latter som hurtigt går over en høj hæs latter, inden længe følger de andre latterfugle med i "koret". Den er ikke særlig sky over mennesker, og  i  parker og lignende offentlige steder kan man opleve at den uden varsel i hurtigt dyk "snupper" maden ud af hånden på folk.

fredag den 3. maj 2013

Fiskeørn

                      Her i landet er Fiskeørnen en virkelig sjælden ynglefugl, kun et ynglepar
                      i Nordvestjylland  og uregelmæssige ynglende i Østjylland og Nordsjælland.
                      Den kræver gode uforstyrrede redepladser, men pudsigt nok andre steder i verden 
                      f. eks. den Amerikanske østkyst ned til Florida kan man se Fiskeørnen ganske tæt    
                      på mennesker, på trafikerede steder, - nogen gange på redeplatforme i forholdsvis 
                      lav højde, uden at det giver anledning til problemer.
                      
                      Noget lignende gør sig gældende på den Australske østkyst hvor man kan opleve 
                      Fiskeørnenes reder tæt på bebyggede områder og veje. I New South Wales findes
                      ca 120 ynglepar, (jeg kender ikke tallet for Queensland) men der er her tale om    
                      den  østlige underart af Fiskeørnen (cristatus) - det er ret svært at se forskel!
                      
                    
                      Her har et Fiskeørnepar valgt at bygge deres rede på 
                      toppen af en antennemast tilhørende den lokale Brandstation 
                      i  det nordlige Queensland.  -  (maj 2000)


tirsdag den 30. april 2013

EN TUR PÅ STRANDEN

      På denne spændende strand på Fraser Island verdens største sandø hvor man 
      kan se havskildpadder, Hvidbrystet Havørn, Dingo, - skibsvrag m. m. var 
      der også mulighed for at prøve kræfter med at få en bus fri af sandet.
      (Fraser Island - Qld. Australien)
GRØN  HAVSKILDPADDE  Green sea turtle (Chelonia mydas)


                   Der findes i alt syv forskellige arter af havskildpadder og de er desværre
                   alle truet af udryddelse.
                   Den grønne havskildpadde kan blive 1,5 meter med en vægt af 250 kg.          
                   Men det mest almindelige er en længde på 1 meter og 150 kg.  -
                   Chelonia mydas kaldes  også  "Suppeskildpadde" Den findes i alle de store
                   havområder jorden over, - også i middelhavet findes der en lille bestand. 

          Platycerium superbum er en bregne der vokser på tæerne en såkaldt  epifyt,- 
          bladene kan opnå en længde på 2 meter. Fraser Island har status som verdens 
          største sandø, alligevel er store dele af øen dækket af skov og huser et rigt 
          fugle og planteliv.
Fraser Island Queensland Australien